Det computerede
og det uberegnelige

​I "Preface to Lyrical Ballads" i år 1800 skriver Coleridge og Wordsworth en programerklæring for den engelske romantik, selvfølgelig ved at afsværge og stille sig i opposition til den foregående generation af digtere, der var oplysningstidens digtere. De to kampfæller satte "Fancy" over for "Imagination". "Fancy" var inferiør, fordi den var mekanisk efterlignende og associerende, mens "Imagination" var overlegen gennem sin kraft til at skabe og syntetisere. Den skelnen har haft lang virkningskraft, faktisk helt ind til i dag, hvor man kan høre dens ekko i debatten om kunstig intelligens.​

​​

Det computeredes magt rækker langt allerede i dag og kommer til at række endnu længere. Som videnskabeligt trænet har jeg intet imod positivismen, jeg har blot et problem med dens mangel på målemetoder og mangel på præcision. Jeg tager det helt alvorligt, når Kasper Holten har foreslået, at man installerer et hygrometer i Det Kgl. Teater for at måle mængden af tårer, som scenekunsten fremkalder. Som en positivistisk metode til at måle scenekunstens værdi.

 

Et eksempel på dynamikken mellem det computerede og det uberegnelige er VAR i fodbold. Opfundet på baggrund af en række åbenlyse fejldomme med henblik på at gøre fodbolden mere retfærdig. De første år med VAR har vist os, at en positivistisk metode, der påstår, at den kan måle, om en spiller er offside med en centimeter, gør mere skade end gavn af flere grunde. VAR har afbrudt forbindelsen mellem et scoret mål og spillernes og fansenes jubel og begejstring. Hvis vi tager Aristoles' "Poetik" som reference har fodbold også en katharsisk evne til at fremme og rense fansenes følelser. Det lægger VAR effektivt en dæmper på ved at udskyde dramaet og forløsningen, når målet skal VAR-tjekkes. Ethvert offentligt skue og spektakel, som fodbold i sin essens er, handler om timing og forbindelsen mellem aktørerne, handlingen og publikum. VAR gør fodbolden fattigere og mindre intens i sin jagt på retfærdighed. Hvad værre er, at den forhindrer den masseoplevelse, som udgør hele fodboldoplevelsen. Masseoplevelsen er ellers kulturens helt unikke "selling point", oplevelsen af at blive opløst som individ og transformeret til en masse, som Elias Canetti skriver om i "Masse og Magt".

​

Et andet eksempel er, at fodbold aldrig har handlet om retfærdighed, nærmere om uberegnelighed og uretfærdighed. Hvorfor diskuteres Englands mål mod Tyskland i VM-finalen i 1966 stadigt? Fordi det var et uretfærdigt mål, som blev dømt, selv om bolden på TV-billederne ikke var over målstregen. Fodboldfans lever og ånder for det uberegnelige og det uretfærdige. Fordi fodbolden på den måde mimer selve menneskelivet, som det er levet gennem hele menneskeheden: Lykken er kort, og sejren varer aldrig ved, det er turen fra den absolutte bund til toppen, man er fan af. Der er intet så kedeligt som at vinde mesterskabet fem år i træk. Northrop Frye, den canadiske litterat, skriver om komedien, at den er en efterligning af livet som sådan og derfor handler komedien nok så meget om alle fortrædelighederne, som helten og heltinden må igennem, inden de kan få hinanden. Beskrivelsen af den lykkelige slutning fylder aldrig noget videre.

​

En anden dynamik mellem det computerede og det uberegnelige er kunstig intelligens. Den digitale revolution har samme eller måske større indflydelse på kulturel produktion og forbrug, som Guttenbergs opfindelse af trykpressen. En ting er sikkert: Inden 2030 er kulturens værdikæder, som vi har kendt dem i generationer, blevet omkalfatret. I grov skitse ser værdikæden således ud:

- Uddannelse

- Produktion

- Distribution

- Formidling

- Reception

​

For litteraturens vedkommende kan man plotte aktørerne ind på denne vis:

- Uddannelse: Forfatterskolen

- Produktion: Forlag

- Distribution: Boghandlere

- Formidling: Biblioteker

- Reception: Anmeldere

​

Allerede nu har digitaliseringen fjernet eller kraftigt formindsket flere af leddene i værdikæden, og de tilbageværende må kraftigt overveje, hvor de skal placere sig, nu hvor kunstig intelligens går sin gang i værdikæden og omdefinerer alle hidtil kendte led og roller.

​

Tekster til inspiration:

McBride The New Dark Ages

Shoshanoffs bog om den digitale kapitalisme​