Ej blot til lyst
Eller hvorfor kan vi ikke bare have det sjovt?
Den danske kulturforsker Dorte Skot-Hansen fortalte mig engang, at hun aldrig er stødt på en kulturpolitik, der havde fokus på, at folk skal have det sjovt og more sig. Som mangeårig censor på diverse kulturstudier har jeg læst talrige kulturpolitikker fra store kommuner, mindre kommuner, købstadskommuner, landkommuner osv. Kulturpolitikker har fokus på det sociale, på oplysning, på erhverv, på fællesskab, på at byen skal være som byer, der er større end dem selv og andre gode mærkesager, der viser kulturens alsidigheder. Jeg har siden forbundet hendes bemærkning med Umberto Ecos spekulation i romanen "Rosens Navn", hvor hans alter ego, franciskanermunken William af Baskerville, funderer over, om verden ville have set anderledes ud, hvis vi havde kendt anden del af Aristoteles' "Poetik", delen om komedien. Om vi ville have værdsat komedien, grinet, latteren og morskaben højere, hvis vi havde haft Aristoteles' vise ord og autoritet som forsvar for det sjove? Et faktum er, at i litteraturhistorien har dramaet og tragedien altid været de seriøse genrer, mest slående illustreret ved, at den vestlige litteraturhistories mest ambitiøse værk, "Den Guddommelige Komedie" af Dante, kun var en komedie, fordi dens sprog og stil ikke var ophøjede nok til at være en tragedie, samt at den som alle komedier begynder ulykkeligt og slutter lykkeligt.
Forhåbentligt kommer der mere fokus i kulturpolitikken på det sjove og menneskelig nydelse, når Morten Kringelbachs forskning i eudaimonia og hedonia kommer længere frem i lyset. Morten Kringelbach er professor i Oxford og har gennem mange år forsket i, hvordan nydelse og den menneskelige hjerne hænger sammen. Hans forskning viser, at mennesker finder nydelse (hedonia) og det gode liv (eudaimonia) i mange ting, herunder litteratur, sang, dans, musik, bevægelse og fællesskaber, som understøttes og fremmes af kulturlivet. Jeg har også altid sagt, at jeg arbejder med det, der giver livet kulør og mening. Morten Kringelbachs forskningsresultater ser man også i Mappiness-projektet, hvor britiske iPhonebrugere igennem en årrække er blevet spurgt om, hvor glade og lykkelige de er lige nu, hvad de laver, og hvor de befinder sig. Seksuel aktivitet er den aktivitet, der bringer mest glæde og lykke, men derefter kommer de ting, som kultursektoren beskæftiger sig med.
En kulturpolitik, der har fokus på det sjove, nydelsesfulde og meningsskabende, kan tage mange former. For mig består den af mere komik, flere offentlige spektakler, offentlige pladser indrettet til ophold og nydelse frem for færdsel, langsomhed, afdækning af de historiske lag og fortællinger i en by, så folk fornemmer, at de lever i en by med sjæl og ånd. Idrætten har fokus på fællesskab, flow og mestring frem for konkurrence, for at nævne nogle elementer.