Visuel og skriftlig kultur

H.C. Andersens "Kejserens nye klæder" er i virkeligheden et eventyr om det aristokratiske blik og det demokratiske blik og om det skifte, der sker fra det aristokratiske blik til det demokratiske i løbet af 1800-tallet, i Danmark med juni-grundloven i 1849.

I det aristokratiske blik er det den beundrede, der har magten i relation mellem det beundrede og den underdanige, i Det Gamle Testamente helt bogstaveligt ved, at Gud ikke tåler, at man ser på ham, derfor bukket og det nedadvendte blik, når Gud og Guds udpegede kejsere og konger skrider forbi. I det demokratiske blik er det beskueren, der har magten i relationen mellem den undersøgende beskuer og den undersøgte kejser, der som i HCA’s fortælling ikke har noget tøj på, da hans gudsgivne ret til at herske fejes bort med indførsel af demokratiet.

Med den stærke visualisering af de kulturelle udtryk som Instagram, Snapchat, TikTok mv. er udtryk for, er pendulet ved at svinge den anden vej igen, hvor det er den beundrede, der har magten. På Instagram vrimler det med profiler, hvor blikket kun vender en vej - ind mod en model i forskellige positurer, skridtgang og situationer. Vi ser aldrig eller kun sjældent modellens blik på verdenen eller hverdagen. Der eksisterer kun det beundrende blik fra beskueren, ikke modellens undrende og undersøgende blik på omverdenen. Som seneste skud på stammen er der opstået en subgenre på IG, hvor man filmer folks reaktioner på den beundringsværdige. Som en synekdoke, hvor graden af publikums forbavselse, gisp, stjålne blikke, forargelse og beundring viser os seere størrelsen af modellens beundringsværdighed.

​​Derfor tror jeg, at billedanalyse som demokratisk redskab bliver væsentlig, akkurat som tekstanalysen har været et altafgørende redskab i udviklingen i en udvikling i de seneste 500 år fra et forhold mellem konge og undersåt, mellem gejstlig og troende til et forhold mellem stat og individ og mellem politikere og borgere.

Next